VI TILBYDER
G for Governance – ledelse og ansvarlighed
Vi tror på, at bæredygtighed og ordentlig ledelse hænger tæt sammen. Det handler ikke kun om grøn omstilling, men også om gennemsigtighed, ansvarlighed og strukturerede processer. Derfor arbejder vi systematisk med ESG-rapportering, dobbelt væsentlighedsanalyse og konkrete politikker, der sikrer en høj standard for både os selv og vores værdikæde.

Dobbelt væsentlighedsanalyse – to sider af samme sag
Vi har gennemført en dobbelt væsentlighedsanalyse (Double Materiality Assessment), der viser både:
- Hvordan Elstyrken påvirker miljøet og samfundet (impact), og
- Hvordan verden omkring os påvirker Elstyrken (financial materiality).
Det gør vi for at kunne identificere risici og muligheder – både på kort, mellemlang og lang sigt og for at sikre, at vores bæredygtighedsrapportering er relevant og målrettet. Vi har erfaring med at samarbejde med større virksomheder, der er underlagt Non-Financial Reporting Directive (NFRD), og vi kender kravene til ESG-dokumentation og CO₂-rapportering.
Vi rapporterer efter ESRS, og vi tager det seriøst
Vi har opbygget vores rapportering efter European Sustainability Reporting Standards (ESRS), og vi arbejder struktureret med dataindsamling og dokumentation på tværs af vores forretning.
ESRS E1: Klimaændringer
Vi rapporterer hvert år på vores samlede CO2 udledning i henhold til scope 1 og 2. De nyeste tal fremgår af vores Bæredygtighedsrapporter. Vi fokuserer endnu ikke på Scope 3 på grund af upræcise og ufuldstændige data.
ESRS E2: Forurening
Affaldssortering og optimeret genanvendelse er højt prioriteret. Vi har blandt andet investeret i en brugt pappresser og tydelig skiltning, der hjælper med korrekt affaldshåndtering.
ESRS E3: Vand og havressourcer
I vores Bæredygtighedsrapporter rapporterer vi hvert år vores vandforbrug. I seneste rapport fra 23/24 er vores vandforbrug lavt (63,9 m³/år), og der er kun begrænsede muligheder for yderligere reduktion. Men vi holder naturligvis øje med udviklingen.
ESRS E4: Biodiversitet
Dette område er aktuelt ikke i fokus, da vi vurderer, at vores indflydelse her er begrænset.
ESRS E5: Ressourceanvendelse og cirkulær økonomi
Vi arbejder med optimering af materialeanvendelse, affaldssortering og minimering af spild, særligt i forhold til kabeltræk, returvarer og lagerstyring. Cirkulære produkter er stadig vanskelige i installationsbranchen pga. lovgivning og sikkerhed, men vi følger udviklingen tæt.
ESRS S1: Egen arbejdsstyrke
Vi prioriterer trivsel, sundhed, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. Vi tilbyder sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og har et stærkt fokus på sikkerhed, inklusion og balance mellem arbejde og fritid. Vi passer godt på vores medarbejdere – både fysisk og mentalt. Et godt arbejdsmiljø og høj sikkerhed er en fast del af hverdagen hos os. Vi sørger for ordentlige forhold, det rigtige udstyr og løbende opkvalificering. Hos os skal man kunne gå glad og tryg på arbejde – hver dag.
ESRS S2: Arbejdstagere i værdikæden
Vi arbejder for ordentlige forhold hele vejen rundt. Vi er medlem af UN Global Compact og TEKNIQ Arbejdsgiverne og bruger vores medlemskaber aktivt til at sikre ansvarlighed i hele værdikæden med fokus på arbejdstid, fleksibilitet, sikkerhed, løn, diversitet og uddannelse.
ESRS S3: Berørte samfund
Vi samarbejder med Gentofte Kommune om rekruttering, støtter Boss Ladies og har haft flygtninge i praktikforløb. Vi ønsker at bruge vores virksomhed til at gøre en forskel lokalt – også socialt.
ESRS S4: Forbrugere og slutbrugere
Vi oplever stadig, at markedet er umodent ift. LCA og EPD’er. Mange kunder efterspørger ikke bæredygtighedsdokumentation, men vi arbejder proaktivt for at skubbe udviklingen i den rigtige retning.
ESRS G1: Virksomhedsadfærd
Vi har implementeret politikker for antikorruption, etik (Code of Conduct) og sikkerhed, og vi arbejder aktivt for at fremme mangfoldighed. Vi har også tilbudt forløb inden for sund livsstil og behandling af misbrug – for os handler ansvarlighed også om det personlige. Desuden har vi valgt at skrotte flyrejser til fordel for busrejser på firmature, som et led i vores CO₂-reduktion.
Tværgående krav
ESRS 1: Generelle krav
Vi identificerer væsentlige emner gennem interessentdialog og vurdering af påvirkning, risiko og muligheder (IRO).
ESRS 2: Generelle oplysninger
Vores ESG-rapporter indeholder strategi, mål, værdikæde, governance og dialog med interessenter.
CO₂-dokumentation og gennemsigtighed
Gennemsigtighed er en vigtig del af, hvordan vi samarbejder. Vores bæredygtighedsrapporter dokumenterer både vores klimaaftryk og vores sociale og ledelsesmæssige indsatser. Vi bruger data som strategisk værktøj, og vi er hele tiden i gang med at forbedre præcision og kvalitet i det, vi rapporterer.