I Elstyrken har vi valgt at forpligte os til at understøtte samfundsindsatsen omkring at nå FNs 17 verdensmål.
Vi er ikke i tvivl om, at når vi alle løfter i fællesskab og indtager de roller, vi formår, i den samlede løsning på de globale udfordringer, så kan vi lykkes. Vi har derfor meldt os ind i Global Compact Network Denmark, en del af FN’s Global Compact Network og så har vi startet vores egen transformation i det små. Ambitionerne er store, og vi har intenst fokus på bæredygtig forretningsudvikling.
I denne artikel deler vi ud af vores tidlige erfaringer med at udvælge og arbejde med verdensmålene. Hvor skal man starte? Hvad giver mening for en elinstallatør? Hvor kan man få hjælp?
I Elstyrken er vi kun 25 medarbejdere, hvoraf de fleste er montører, derfor blev vi hurtigt opmærksomme på at vi kunne udvikle forretningen langt hurtigere, hvis vi søgte rådgivning og vejledning fra professionelle indenfor bæredygtig forretningsdrift. Vores brancheforening – Tekniq Arbejdsgiverne er heldigvis ”fremme i bussen” på den grønne omstilling og har lagt virkelig gode hjælpeværktøjer til rådighed på websitet til medlemmerne – en slags ”brugsanvisning” til, hvordan man kommer i gang med omstillingen. Tekniq er en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for el, vvs og metal.
”Tekniq har virkelig været hjælpsomme gennem hele processen. Ikke alene har de stillet en masse værktøjer til rådighed for os, bl.a. Valified, men de har også aktivt deltaget i og hjulpet os med at facilitere en medarbejder workshop, hvor den fornemmeste opgave var at få vores kollegaer med på rejsen”, fortæller Sanne.
Involver og inddrag medarbejderne
Som i en hver anden forandring, så det vigtigt at involvere kollegerne og give dem medindflydelse. I april måned i år samlede vi derfor alle medarbejdere til en kick-off, som naturligvis også bød på sociale aktiviteter.
Vi glæder os til at fortælle mere om vores arbejde med verdensmålene, og hvordan det er at søge og arbejde med SMV:Grøn-Voucher 1. Følg med her eller på de sociale medier.
Læs også:
En ærlig beretning fra SMV i opstart fra traditionel til bæredygtig forretningsfokus